Pressemeddelelse

Gunnar Solvang:
Husmænd i Danmark gennem 1000 år
- den lille husmandshistorie

241 s., rigt illustreret
Pris: 280,- kr. + forsendelse
Salg og kontakt:
forlagetsolvang@outlook.com
www.forlagetsolvang.dk

Bogen giver for første gang et samlet kulturhistorisk overblik over husmandsklassens historie i Danmark fra vikingetid til nutid. Studiet er baseret på tilgængelig faglitteratur og forfatterens egen forskning gennem 50 år i den danske husmandskultur – primært nyere tid.

Bogen redegør for husmand, inderste og indsidder, der i århundreder som landarbejder forbliver den vigtigste arbejdskraft for herregårde og fæstegårde. Hvordan denne nederste sociale samfundsklasse – der til tider udgør op mod halvdelen af landbobefolkningen – af stat, godsejer og gårdmænd konstant var blevet underkuet, groft udnyttet, nedgjort, fastholdt i økonomisk og social nød, armod og ussel fattigdom, som de ikke selv formåede at rejse sig fra før ind i sidste halvdel af 1800-tallet: Husmændene forblev gennem århundreder en arbejdskraftreserve til landbruget, som fastholdt familien ved at stille hus og lidt jord til rådighed, men ikke nok til at ernære en familie.

Fremstillingen, der understøttes af et righoldigt billedmateriale, beskriver den lange historiske rejse fra de første husmænd toner frem i tidlig middelalder. Allerede da som nødvendig arbejdskraft for landets godser i datidens system af brydegårde, under konge, kirke med bispestol, herremand og storbønder. En storgodsstruktur, hvori husmændene indgår, men som opløses i løbet af senmiddelalderen.

I 1500-tallet ændres landets godsstruktur med øget jordsamling, nedlæggelse af utallige landsbyer og inddragelse af fæstegods under herregårdene. En stigende vækst i landbobefolkningen gennem 15-1600-tallet – herunder husmænd – fører til oprettelse af mange nye husmandssteder. Denne udvikling fortsætter efterfølgende i varieret grad afhængig af de forskellige landsdele.

Mens landboreformerne sidst i 1700-tallet bliver en gevinst for fæstebønder og godsejer, bliver husmandsklassen ladt i stikken som taberne, selvom en tredjedel får et par tønder land jord. Fæste- og lejehusmænd må i stort omfang overtage gårdmændenes hoveriarbejde, og et stigende antal jordløse fæstehuse bliver oprettet ved både godser og fæstegårde.

Husmandsbevægelsen og en gryende social forståelse fører sidst i 1800-tallet til den første statshusmandslov i 1899. Ved Lensafløsningen i 1919 – med de skelsættende ”Oktoberlove” – følger oprettelsen af statshusmandskolonier på den frigivne herregårdsjord overalt i landet. En udvikling der med god grund kan karakteriseres som "husmændenes landboreformer i det 20. århundrede".

Så langt historien rækker tilbage har der eksisteret husmænd, som var jordløse eller ikke havde jord nok til at kunne ernære sig og familien, hvorfor de var tvunget til at arbejde for andre. De udgjorde gennem århundreder en vigtig arbejdskraft for bøndergårde og herregårde, hvilket i forhold til tjenestefolk på gårdene havde den store fordel, at husmandsfamilierne kun skulle lønnes periodevis for sæsonarbejde.

Bogen slutter med et tidsbillede af den 100-årige Rønhave-koloni på Als, hvor forfatteren siden 1975 har fulgt udviklingen i kolonien – nok det mest undersøgte husmandssamfund fra nyere tid.

Husmænd i Danmark gennem 1000 år giver således gennem tekst og et righoldigt billedmateriale – kort, tegninger, malerier, fotografier af bygninger og personer – for første gang en samlet oversigtlig fremstilling, som udtrykker husmandsklassens materielle og immaterielle kultur gennem tiden.

Gunnar Solvang – ph.d. et mag.art.
gunnar.solvang@hotmail.com
 

* Lektørudtalelse: "Spændende beskrivelse af vores fælles fortid. Anbefales anskaffet."

* Historie-online: "Med imponerende billeder og illustrationer giver bogen et solidt indtryk af livet på landet, med glæder og sorger ... Bogen er velegnet som kilde til de, som skal dybere ind i viden om de danske husmænd."
 

Udgivelsen er støttet af Fridlev Skrubbeltrangs Mindefond
og VELUX FONDEN

 

Tilbage